“Hvis man er leder eller mellemleder i det private eller på en større offentlig arbejdsplads, og ikke helt ved, hvordan man lykkes med at koble et mangfoldighedsperspektiv med en kultur for høj faglighed og “eksperter”, så er Mentalt Sundhedscenter bestemt en værdig facilitator for forandring i kulturen på arbejdspladsen.”

– Camilla Stenhaug Pedersen, Leder af Frivilligcenter Silkeborg

”Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med dig. Man fornemmer tydeligt, at du står sikkert på din faglige baggrund og du formidler stoffet på en engageret og inviterede måde. Det har været særligt fint at du trækker de store linier og samfundsmæssigt præmisser frem inden du zoomer ind på individ og diagnoser. Jeg vil også fremhæve dit fokus på ressourcer og muligheder i tilgangen til borgerne – det blev fint understreget i et afvekslende undervisningsprogram som aldrig blev kedeligt og hvor du trækker på flere medier. ”

– Helle Holm Markussen, afdelingsleder, Jobkompagniet, Silkeborg Kommune

“Der er fantastisk god energi når du “lægger fra land”, og indholdet giver stof til eftertanke hos tilhørerne”.

Karin Bergh-Hanssen, Afsnitsledende sygeplejerske, Akut Ambulant Team og Klinik Nord/N7, Psykiatrien Region Nordjylland

”Som underviser har du været god til at prioritere og dosere din store psykiatrifaglige viden til målgruppen, gjort kompliceret stof enkelt og tilgængeligt, og bidraget til en styrket refleksion over nuværende såvel som fremtidig praksis hos den enkelte og i gruppen. ”

– Elin Sonne, fagkonsulent og organisationssupport, Jobcompaniet, Silkeborg Kommune

“Bente Pedersen har været med i opstarten af vores Ambulante Akutteam. Hun har varetaget opgaverne omkring både Kvalitets- og medarbejderudvikling i en omstillingsproces på en venlig, kompetent og overbevisende måde. Vi har været meget tilfredse og glade for samarbejdet”.

– Ledende overlæge Ane Azalea Gildberg og Oversygeplejerske Kirsten Yde, Regionspsykiatrien Horsens

”Jeg takker for en rigtig spændende uge – du er super god til at formidle – og holde interessen fanget hos (trætte) SOSU elever. Det var SÅ godt med en underviser, der er stærk både i teorien og “den virkelige verden”.

– Anni Gundersen, Social-og sundhedshjælper-elev, Skanderborg-Silkeborg SOSU-skole